Redegørelse fra Finanstilsynet
Finanstilsynet har været på besøg og gennemført en IT-inspektion i SDC. Herunder kan du læse tilsynets redegørelse.
Finanstilsynet har været på ordinært besøg i SDC i efteråret 2023. Formålet var at undersøge vores IT-anvendelse og håndtering af IT-risici. Vi har modtaget Finanstilsynets endelige rapport, og tilsynet har fundet to områder, hvor vi skal øge vores indsats.
Derudover har tilsynet konstateret, at et tidligere påbud kan lukkes, da SDC har lavet de nødvendige ændringer.
”Vi har haft et konstruktivt samarbejde med Finanstilsynet omkring deres IT-inspektion. Metode og styring af IT-risici har høj prioritet hos os, og vi er allerede i gang med at lave de nødvendige ændringer, så vi imødekommer de krav, som tilsynet har”, siger Torben Finnemann, adm. direktør i SDC.